fortRæning
Fortræning til Aabenraa Bjergmarathon starter torsdag d. 29. marts kl. 18.30 fra Aabenraa Stadion
Pressemeddelelse
Snør løbeskoene og deltag i fortræningen til Aabenraa Bjergmarathon 2012.
Træningen er for alle, lige fra nybegynderen som har som mål at kunne løbe 4,3 km og til den mere erfarne løber, som træner til at gennemføre 10 km, en ½- eller hel marathon.
Mødestedet er Stadion ved Vestvejen i Aabenraa. Efter en kort velkomst, hvor der bl.a. vil være den traditionsrige lodtrækning blandt alle fremmødte om en præmie fra hovedsponsoren Sydbank og et gavekort til Vin og Gastro, bliver løberne delt op i 2 grupper.
Den ene gruppe består af nybegyndere, og denne træning vil bestå af bevægelse og løb i skoven. Her kan alle være med, også folk som ikke har løbet før, men som gerne vil i gang.
Den anden gruppe består af de mere erfarne, og her bliver der løbet på en af Aabenraa Bjergmarathons sløjfer .Distancen er ca. 10-12 km hver gang, men der vil være mulighed for at vende om, så man kan nøjes med mindre.
Der er træning hver torsdag frem til løbet, helligdag eller ej.
Deltagelse i træningen er gratis, og vi glæder os til at se løbere fra nær og fjern.
Vel mødt, Aabenraa Bjergmarathon.
